Logo
Den bedste sammenligning af singleformidlinger for Danmark 2019
Academic Singles
Version: 02/2019

Academic Singles

Find uddannede singler i dit nærområde

Vores vurdering 4

Vores anmeldelse af Academic Singles 2019

Academic Singles anmeldelse – hvordan tilmelder jeg mig, og hvad skal jeg være opmærksom på?

Hverdagen som tester af singleformidlinger er spændende. Hver uge kommer der nye portaler, der skal testes og vurderes. Mange brugere af vores sider roser os for de detaljerede tests. På det sidste har vi dog fået flere henvendelser fra singler, der kun er lidt fortrolige med internettet, men nu også ønsker at finde en partner.

Hvad skal man gøre, hvis det er en udfordring bare at tilmelde sig? Overvind angsten for det ukendte! Derfor har vi lagt hovederne i blød og brugt tasterne for at diske op med en helt særlig anmeldelse til jer :-). God fornøjelse!

Det første indtryk Academic Singles – hvad siger det os?

ion, som måste vara inkluderad i din uppsägning:

Er tilmelding virkelig gratis?

Academic Singles har et klart og moderne design. Det signalerer først og fremmest over for os, at siden fremstår professionel og seriøs. Der findes heller ingen bannere, der reklamerer for noget. Det er godt! På mindre portaler finder man ofte knapper, der tyder på en særlig høj rate af kvinder eller på rabatkampagner. På den måde bliver vi positivt overraskede her. Kun det lille budskab "Registrer dig gratis nu!" siger os, at vi nu kan oprette en gratis profil.

Takket være vores lange erfaring kan vi fortælle, at registrering på Academic Singles virkelig er gratis, men kun registrering. Det er der dog ikke noget usædvanligt i. Det ville jo være dumt, hvis du skulle betale, inden du så en profil. Derfor kan du hos alle udbydere registrere dig først og derefter kigge dig om på siden gratis. Hvis du spørger os, om en ikke gratis singleformidling er bedre end en gratis, synes vi, at du skal se i vores guide. Der har vi allerede testet emnet grundigt.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Det er ikke så slemt. Når du på startsiden har oplyst dit køn, hvilket køn du søger, din e-mailadresse og et kodeord, kommer du direkte til et spørgeskema. Det er helt normalt på online-datingportaler, der tilbyder partnerformidling. På grund af dine oplyste data genereres der nu passende kandidater, som du derpå kan kontakte.

Spørgeskemaet ser på dine ønsker!

Som du kan se på billedet, er vi allerede startet på at udfylde. Ud over multiple choice-spørgsmål med to svarmuligheder er der også spørgsmål, hvor du kan angive, hvor meget du kan lide noget, eller hvor meget noget irriterer dig. Enkelt eksempel! Din fremtidige partner skyller aldrig servicet af. Hvor irriterende synes du, det er. Her har du seks forskellige trin, hvor du tydeligt kan markere, om du er ligeglad med det, eller om du finder det særligt irriterende. Hele testen tager sig tematisk af dine ønsker og egenskaber. Du bliver spurgt, hvad der er vigtigt for dig ved et parforhold, eller hvilke egenskaber din personlighed består af. Men…testen på Academic Singles er lidt lille. Vi fandt kun 25 spørgsmål. (Til sammenligning: Partner med Niveau har ca. 280 spørgsmål! Vil du vide mere om PMN, kan du se på vores test.)

Derefter skal du udfylde nogle data om dig selv, dvs. du tildeler dig selv et brugernavn, oplyser din alder og nogle optiske kendetegn som øjen- og hårfarve. Du kan uploade op til fem billeder af dig selv (vi uploadede kun et første gang), og så er du allerede færdig!

Hvordan fortsætter du nu på Academic Singles?

Når du er registreret, havner du, efter testen, i det førnævnte medlemsområde. På områdets oversigtsside kan du umiddelbart se, hvilke matches der venter på dig. Jo højere indekset er, jo større sandsynlighed er der for, at du matcher med dette medlem. Som du også kan se, finder du udelukkende nødvendige funktioner, dvs. dit postnummer, din profil og matches, på portalen.

Fokus ligger på matchet!

Der er ikke en masse andet, som du kan bruge din tid på. Din vigtigste opgave bliver altså at beskæftige dig med dine matches og at forskønne din profil. Ganske vist har du til en start svaret på en mængde spørgsmål, men din profil er stadig helt tom. Gå derfor til „Min Profil“ for at få et overblik over alle områder, som du stadig mangler at udfylde.

Udfyld din profil, det øger chancerne…

Når området er udfyldt, får det et grønt flueben. I området „Livsstil“ er der syv spørgsmål, der handler om dine livretter og fritidsaktiviteter. „Synspunkter“ handler om dine egenskaber og forhold. Alle spørgsmål er ligeledes iht. multiple choice-princippet, men hvis du ønsker det, kan du uddybe dine svar med en lille tekst. Du behøver det dog ikke! Til sidst er der en rapport over din personlighed. Her ser du alle dine resultater i en oversigt.

Nu er du færdig med opbygningen og kan se dig om i ro og mag. Har du allerede fået et par beskeder, eller synes du om et match? Tag dig tid… du kan ikke gøre noget forkert.

Er profilerne af høj kvalitet?

Nu er vi færdige med egen profil, men hvordan ser det ud med de potentielle partneres profiler? Kan man arbejde med dem som bruger, eller opstår der flere spørgsmål end svar?

Vi er skredet hurtigt til handling og har set på vores første kontaktforslag. Efter knap en times søgning (du har jo heldigvis ubegrænsede kontaktforslag!) kan vi fortælle dig, at der er et afvekslende udbud.

Profilerne følger heller ikke nogen bestemt standard. Du finder ingen endeløse tekster, hvor brugerne priser sig selv i høje toner, derimod holdes det hele relativt enkelt. I det øverste område er der ud over profilbilledet også alle standardoplysninger. På den måde ved du allerede inden for de første ti sekunder, hvor din kontakt kommer fra, hvor gammel han eller hun er, om personen ryger, drikker eller har børn. Helt standard… Det er dog interessant, at profilbillederne har en særlig beskyttelse. Først tænkte vi, at det kun var premium-medlemmer, der kunne se et tydeligt billede, men der tog vi fejl! Også efter indgåelse af et medlemskab er billederne tilsløret, og det er de, til brugerne frigiver dem. Det er da meget godt!

Se, hvor godt I harmonerer!

Oversigten vedr. jeres kompatibilitetstjek er også meget fornuftig. I det øverste område kan du åbne endnu et vindue. Her kan du se, hvor meget du harmonerer med denne person. Hvis der er maksimal overensstemmelse, forenes jeres interesser til et hjerte, ellers kan I se, hvor tæt eller hvor langt jeres indstillinger ligger fra hinanden.

Se, hvad andre brugere sætter pris på.

Længere nede venter et resumé over din kontakts ønsker, hobbyer og drømme. Designet i form af billeder og stikord finder vi ganske praktisk, da du dermed umiddelbart får samtalestof. Hvis du synes, at det er vildt interessant, at din kontakt hører rockmusik, kan du umiddelbart tale med vedkommende om det og spørge til hans eller hendes yndlingsband.

Alle profiler ser dog ikke ud som i det øverste eksempel. På mange fandt vi ekstra tekster, andre var derimod en mager version. Ved nogle af vores kontaktforslag kunne vi endda sende en bemærkning om, at vedkommende skulle udfylde sin profil :-D

Ved første øjekast ser det ud som ét stort virvar, men vi syntes dog alt i alt, at profilerne er af høj kvalitet, da der netop ikke kun er tænkt på et moderne design, men også på mange forskellige valgmuligheder. Alle profiler afspejler til en vis grad brugerens personlighed. Hvis et medlem tager partnersøgningen alvorligt, vil vedkommende også gøre sig umage og udfylde sin profil fuldstændigt. Kandidater, der suser gennem Academic Singles uden informationer, ser sig sandsynlig kun kortvarigt omkring, har ingen interesse, men melder sig heller ikke ud. Undtagelsen bekræfter nemlig reglen!

Academic Singles pris: Hvad er gratis, og hvad skal jeg betale for?

Indtil dette tidspunkt har hele proceduren været gratis. Det er også godt og rigtigt, så du kan få en fornemmelse af, om du overhovedet kan lide portalen. Du ser dog også, at du ikke får det fulde indblik.

Efter du er gået fra testen i det interne medlemsområde, har du ikke kunnet se billederne af dine matches. Nu ved du, at også betalende kunder først skal have en invitation til at se billederne! I stedet for har du set profilen og fået en oversigt over kompatibiliteten mellem jer.

Academic Singles giver gratis beskeder til sine brugere. Det lyder tillokkende, men det har også sine ulemper. Som gratis medlem kan du sende en gratis besked til hver af dine kontaktforslag. Men den dejlige bonus er ikke så meget værd, for selv hvis du får et svar, kan du ikke læse beskeden. Det er udelukkende forbeholdt premium-medlemmer :-(

Hvis du ønsker at bruge siden på lang sigt, skal du altså betale. Dette er dog relativt gunstigt, da siden også kun tilbyder få funktioner:

Vi overlader det til dig at bestemme, hvilket medlemskab du beslutter dig for. Academic Singles kræver kreditkortinformation, og så kan du gå i gang. Hvis du vil vide, hvordan du opsiger dit medlemskab eller sletter din profil, skal du scrolle ned til afsnittet kundesupport / opsigelse.

Medlemskab købt, men ingen svar? Årsagerne kan være følgende…

Det er et emne, vi tit hører om:

Jeg har meldt mig til på XY, men ingen svarer på mine beskeder… hvad skal jeg gøre?

Naturligvis har vi brudt hovedet med det, for til syvende og sidst udfører vi jo vores sammenligninger for at gøre mennesker, der ønsker et forhold, lykkelige. Derfor fik vi profilerne fra vedkommende og forsøgte at finde en løsning. Efter et stykke tid kunne vi opstille to teorier, der var en god hjælp ved fremtidige problemer. Derfor råder vi dig til, hvis du skulle havne i en lignende situation, at kigge indad og være ærlig.

1. Hvad viser dit profilbillede?

Vi indrømmer, at det med billedet ikke er nemt, for alle har en mening om dette emne. Derfor er det fornuftigt at vise sit profilbillede til en god ven, der giver dig sin ærlige mening.

Dette kan nogen gange undre, for det, vi opfatter som pænt, kan virke ikke-optimalt for andre. Det har under ingen omstændigheder noget at gøre med, om andre finder en smuk eller ej, snarere om hvordan du præsenterer dig. Helt ærligt….du sender jo heller ikke din fremtidige arbejdsgiver et partybillede af dig selv med din ansøgning, hvis du brændende ønsker dig jobbet! Med et optimalt billede ved du selvfølgelig heller ikke, om du får stillingen, for det har noget at gøre med det, der sker mellem mennesker.

Det forholder sig på samme måde ved partnersøgning. Er du den rolige type, og søger du en lignende partner, så giver det ingen mening at sætte et billede ind fra din sidste druktur, da det sender forkerte signaler. Overvej nøje, hvordan du gerne vil præsentere dig, men start med det grundlæggende. Det, du under alle omstændigheder skal være opmærksom på, er et vejplejet ydre. Intet er så sjusket som beskidt kluns og fedtet hår. Nå, det er måske et lidt hårdt eksempel og vedrører sikkert kun en lille del af brugerne. Men de findes! Det har vi måttet konstatere med smerte. Hvis du hører til det flertal, der præsenterer sig ordentligt, så klarer du sikkert også dette mesterligt, men er du også bevidst om, fra hvilke situationer af dit liv du uploader billeder?

Og da vi elsker det så meget, endnu et anskueligt eksempel:

Se indad igen, og spørg dig selv, om kvinder eller mænd finder det totalt sexet, når du sidder og spiller på computeren om aftenen med headset og en øl ved siden af tastaturet. Det er selvfølgelig din hobby, som du gerne udøver, men hvordan skal en fremmed opfatte dette første indtryk? Åh nej.. en fyr der spiller computer hele dagen og kun har de nyeste spil i hovedet, og desuden drikker han?! Hvis den anden ikke lige netop har en lignende hobby, går vedkommende sikkert videre til næste profil, og du er glemt.

Hvad gør man?

Det er dog ikke forkert med et billede fra en hverdagssituation, men et stringent reklamebillede er også for meget af det gode. Måske har du været på vandretur for nylig og står foran en smuk kulisse. Udnyt chancen, og tag en selfie. Har du for nylig været til fotograf? Så kan du også bruge de billeder. Du kan naturligvis også bruge mere usædvanlige billeder, som efter din mening understreger din personlighed. Men alt med måde, og overvej nøjagtigt, hvilke signaler du vil sende med det.

2. Jeg får intet svar… Hvorfor?!

Og der har vi så den anden side af medaljen. Dit foto er super, og alligevel kommer der ingen svar. Inden du overhovedet starter på at skrive, skal du være bevidst om, at du ikke er den eneste fisk i dammen, men en del af „datingsværmen“ på Academic Singles. Uanset om du er kvinde eller mand, får du henvendelser i løbet af dit medlemskab. Nogle får flere end andre. Forestil dig, at du pludselig får ekstremt mange beskeder, hvilke medlemmer ville så interessere dig? En, der bare skriver „Hej“ til dig, eller en der kontakter dig personligt?

Gå ind i profilen!

Magien ved at lære hinanden at kende på internettet afhænger af, om man har fælles interesser. Det kræver dog en stor indsats. Du aner ikke, hvor mange mennesker, der gør det enkelt for sig selv og sender standardforespørgsler, men disse brugere bliver afsløret før eller siden. For hvilken kvinde eller mand vil være en ud af mange? Hvis du derfor finder en person, der tiltaler dig, så se på vedkommendes profil. Er der paralleller mellem jer? Er der et emne, der interesserer dig, og som du gerne vil vide mere om, så skriv det. Det er meget bedre end de andre metoder, og hvem ved, med en smule held får du også et svar ;).

Hvor kundevenlig er Academic Singles? Hvordan kan jeg opsige?

Har du et problem, og leder du efter en hurtig løsning? Her har portalen heldigvis også sine metoder, så du kan komme ud af din knibe.

Hvis du har spørgsmål til din profil eller har andre problemer, kan du først søge i sidens FAQ. Det finder du under „Hjælp“. Det er nederst på siden.

En smule skjult, men muligt at finde!

Der findes naturligvis også situationer, hvor det ikke er nok med en enkel FAQ. Så har du altid mulighed for at sende en mail til kundesupport. På kundeservice@academicsingles.dk kan du få hjælp.

Hvordan opsiger jeg mit medlemskab på Academic Singles, og hvordan sletter jeg min konto?

Hvis du ikke længere har lyst til at date, da du allerede har fundet en partner, eller hvis du ønsker at prøve en anden portal, så kan du opsige din aftale inden for opsigelsesfristen.

Men pas på! Hvis du ikke siger op senest 14 dage, inden dit aktuelle abonnement udløber, forlænges det med samme aftalelængde.

Sig derfor op i god tid, hvis du ikke mere har lyst til at date. Du kan sende din opsigelse med fax eller post. Vi har tilføjet et afsnit fra de generelle forretningsbetingelser. Heri ser du alle vigtige informationer, som skal være med i brevet:

Her finder du alle vigtige oplysninger!

Send din opsigelse med disse oplysninger, og derefter skulle sagen være ude af verden :-)

Hvordan sletter jeg min konto helt?

Det er heller ikke noget problem. Hvis du vil slette din konto helt, skal du gå til startsiden på Academic Singles og klikke på „Min Profil“. Der finder du et underpunkt „Indstillinger“. For dog at have fuld adgang skal du først indtaste dit kodeord til bekræftelse, og så er du inde.

I området kan du indstille eller ændre generelle ting. Lige fra e-mail og kodeord til newsletter. Underpunktet „Profil status“ er interessant for os i dette tilfælde. Klik på denne funktion, og med en enkelt bekræftelse er din profil også historie.

Vi må sige, at Academic Singles hører til blandt de kundevenlige portaler. Her var vi set mere komplicerede tilfælde. Dine data er sikre over for uvedkommende, for portalen giver aldrig dine data videre uden tilladelse. Endnu en bonus er kontaktgarantien, hvis intet fungerer, og du i løbet af dit medlemskab ikke kommer i kontakt med andre medlemmer. Så skal du henvende dig til Academic Singles, vise e-mailadressen til kundeservice, så bliver dit medlemskab forlænget gratis!

Vi håber, du synes om vores lange test af Academic Singles. Skriv til os, hvis du har spørgsmål eller kritik. Ellers ønsker vi dig god fornøjelse med at date!

Academic Singles - Priser

  • 12 måneder = 349 kr./måned
  • 6 måneder = 499 kr./måned
  • 3 måneder = 599 kr./måned

Sammenfatning af anmeldelser:

Korte facts om Academic Singles

Find uddannede singler i dit nærområde

Testresultat:

Academic Singles blev sidst testet i februar 2019 til karakteren

Udtalelse af Margareta Lund GPlus

Expert Cedric Liermier
har siden 2008 overvåget online-dating-scenen i de skandinaviske lande og betragtes af medierne som førende ekspert inden for området.
Top

Vælg op til tre udbydere, og sammenlign dit valg!

Du får en oversigt over alle fordele og ulemper.

Sammenlign!
Sammenlign datingsiderne!