Facebook Dating
Hvor godt virker verdens mest populære, sociale netværk som dating tjeneste?
Hjælp, Facebook er overalt! På nettet, i barer og diskoteker – Facebook dukker op over det hele. Vi satte os derfor for at finde ud af, om verdens største, sociale netværk med over 500 millioner profiler også virker som dating platform.
Vores svar på, om Facebook også er god til dating? Tja, lad os nu se …
Før vi overhovedet går i gang med emnet, bør man nok vide, at Facebook oprindeligt blev designet som et dating site! Grundlæggeren Mark Zuckerberg, en flittig Harvard studerende, håbede at Facebook kunne hjælpe ham med at lære de smukkeste piger på universitetet at kende.
De følgende linjer afspejler, hvor meget af denne idé, der stadig er tilstede i Facebooks sociale funktioner den dag i dag.
Facebook Dating: 1. Hold kontakt via Facebook
Facebook hjælper venner og bekendte med at holde kontakten vedlige – nationalt såvel som internationalt. Fordums udveksling af telefonnumre er blevet erstattet af Facebook brugernavne. Det gør det utrolig let at holde kontakt med folk, du har mødt til fester eller på ferie. I det mindste har de fleste brugere deres rigtige navne til at stå på Facebook.
Fokus er, som allerede nævnt, på at “holde kontakt” – men knap så meget på at lære nye folk at kende og endnu mindre på dating. På den anden side giver Facebook dig en unik mulighed for at genfinde gamle skolekammerater og feriebekendte.
Flirt faktor: allerhøjst medium
Facebook Dating: 2. Aktiv flirten via Facebook
Der er dog singler, som forsøger at bruge Facebook som flirteplatform. Dette er dog ikke normen og heller ikke altid lige velkomment blandt netværkets øvrige brugere. Kun singler, som er sikre på success, bør gøre dette …
Flirt faktor: lav
Facebook Dating: 3. Facebook dating apps
I dag har man på Facebook adgang til utallige, nyttige plug-ins, der er som skræddersyede til online dating. Nummer ét er Zoosk (50 millioner brugere i juni 2010). Billed-rating portalen “AreYouInterested” er ligeledes ret populær.
Den store ulempe ved den form for Facebook dating er tydelig: Flirten på Facebook er (næsten) altid forbundet med eksponering af information(er), som ikke nødvendigvis burde være offentligt tilgængelige. På professionelle dating sites kan du omvendt helt selv bestemme, præcis hvilke informationer, der vises eller ikke vises til andre brugere. Og vi snakker vel at mærke ikke om blot at blokere alle dine data. Din flirte-partner skal jo trods alt helst have en del information om dig – blot skal det helst være den rigtige slags information!
Flirt faktor: medium
Kort og godt om Facebook dating:
Facebook kan beskrives som en spindende Ferrari, når det gælder om at pleje sine (internationale) kontakter. Om du er i Storbritannien, Tyskland eller på Haiti, så binder Facebook hele verden sammen med blot et par klik.At søge partner via Facebook kan dog snarere sammenlignes med en hostende traktor. Du når muligvis dit mål, men vejen er hverken nem eller hurtig. Dating specialister som f.eks. Parship, be2 eller Match.com hjælper dig på vej og i mål både bedre, hurtigere og sikrere. Så du kan godt tænde for motoren!